DBC DIGITAL Aarsberetning 2024 - Flipbook - Side 29
Appelord fra Læsekompas får
bredere anvendelse
SIDEN LÆSEKOMPAS I 2023 blev en del af abonne-
mentspakken for Forfatterweb og Faktalink, er
interessen for sitet steget, og Læsekompas havde
42.000 besøg i 2024.
De appelord, der danner grundlag for læseanbefalingerne i Læsekompas og Buggi, er nu blevet en
del af den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI. Det
betyder, at både biblioteksansatte og brugere nu
kan søge litteratur baseret på læseoplevelse via det
landsdækkende site Bibliotek.dk. Her kan man 昀椀nde bøger ud fra kriterier som stemning, skrivestil,
tempo, miljø, sværhedsgrad og meget mere — en
funktion, der gør det endnu lettere at opdage relevant og inspirerende litteratur.
Se PR-materiale til
LÆSEKOMPAS
Forfatterstafetten satser på
markante stemmer
FORFATTERSTAFETTEN fortsætter med at tiltrække både brugere og biblioteker med dybdegående litterære samtaler med tidens mest populære
forfattere.
Antallet af interviews er reduceret, men til gengæld
har vi en mere helhedsorienteret indfaldsvinkel til
forfatterne. Vi dykker ikke kun ned i forfatternes
værker, men udforsker også mennesket bag ordene. For at nå en endnu bredere målgruppe har vi i
løbet af året også interviewet forfattere, der skriver
historiske romaner, dokumentarbøger med mere.
Efterårets interviews med Kim Leine, Morten Pape
og Tom Buk-Swienty har for eksempel skabt stor
interesse.
Vi har fokus på at lave indhold,
som bibliotekerne kan dele på deres
hjemmesider. Op mod 40 biblioteker
deler Forfatterstafetten, og mange af
dem laver inspirationssider med beskrivelser
af de medvirkende forfatteres udgivelser og indlejrer vores videoer.
Vores aktive tilstedeværelse på sociale medier har
skabt synlighed for op mod 2 millioner danskere.
Se FORFATTERSTAFFETTEN
DIGITALE TJENESTER
29