DBC DIGITAL Aarsberetning 2024 - Flipbook - Side 26
Nyt Faktalink lanceret
2024 var et spændende år for Faktalink, da vi i
december kunne lancere det nye site, som har fået
et tidssvarende design og mere inspirerende indhold. Det betyder, at elever, studerende, undervisere og biblioteksbrugere får et endnu bedre værktøj til at 昀椀nde troværdig viden om verden, samfund
og historie.
Det nye site er udviklet i dialog med biblioteker,
skoler og gymnasier og har fokus på at være mere
brugervenligt og visuelt tiltalende. På baggrund af
brugernes input har vi lavet en række ændringer,
der gør det mere overskueligt at 昀椀nde den viden
og information, man søger.
Artiklerne er blandt andet blevet tydeligere opdelt
i sektioner, og vi introducerer en ny interaktiv navigationslinje, der fungerer som både menu og disposition, hvilket giver et bedre overblik. Artiklerne
er også blevet udstyret med 昀氀ere visuelle og gra昀椀ske elementer, som forbedrer præsentationen af
blandt andet cases, faktabokse, tidslinjer, grafer og
kildehenvisninger.
Som noget nyt introducerer vi korte artikler på
Faktalinks forside under overskriften ‘Aktuelt’, som
binder Faktalinks emneartikler sammen med aktuelle nyheder og begivenheder af bred interesse.
50 nye artikler
I løbet af året har vi desuden tilføjet mere end 50
nye artikler, hvilket bringer det samlede antal artikler på Faktalink op over 500. De nye artikler dækker
en bred vifte af både aktuelle og historiske emner.
Desværre blev vi i 2024 ramt af en plagiatsag, som
også påvirkede en række større danske medier. I
den forbindelse valgte vi at trække alle artikler af
den pågældende skribent tilbage for at være på den
sikre side. Vi har siden fået en del af disse artikler
nyskrevet og arbejder på at få endnu 昀氀ere af emnerne tilbage på Faktalink.
Vi fortsætter arbejdet med at forbedre og udvide
Faktalink i 2025 og gøre sitet til brugernes foretrukne kilde til pålidelig og relevant information.
Prøv det nye Faktalink
SKOLERNE OG BIBLIOTEKERNES VÆRKTØJ TIL SAGLIG VIDEN
Faktalink
INFORMATION DU KAN STOLE PÅ
FÅ OVERBLIK
over aktuelle,
samfundsrelevante
og historiske emner
ARBEJD VIDERE
med omfattende og
relevant kildeliste
500 + artikler og temaer
Se PR-materiale til
FAKTALINK
26
DIGITALE TJENESTER