DBC DIGITAL Aarsberetning 2024 - Flipbook - Side 11
KUNSTIG INTELLIGENS ER KOMMET FOR AT BLIVE og
er på rekordtid blevet en integreret del af vores liv. AI er
alle vegne, og det er vigtigt, at eleverne i grundskolen
lærer, hvad den kan bruges til — og ikke mindst hvad den
ikke kan bruges til.
Men det er samtidig afgørende, at elevernes data bliver beskyttet, når ny teknologi rykker ind i klasselokalet.
SkoleGPT er en chatbot, der kan bruges af skolens lærere
i undervisningen, den er gratis, og vigtigst af alt er den
sikker at bruge.
Formålet med SkoleGPT er at skabe et alternativ til
andre AI-produkter, som for eksempel ChatGPT, så eleverne i et trygt miljø kan udforske og eksperimentere
med AI, lære at forholde sig kritisk til AI og at bruge AI
hensigtsmæssigt.
Vi beskytter elevernes data
SkoleGPT er et innovativt projekt, som er udviklet af
Future Classroom Lab og Center for Undervisningsmidler,
CFU, ved Københavns Professionshøjskole.
For at garantere elevernes datasikkerhed har Future
Classroom Lab og CFU indgået et samarbejde med DBC
DIGITAL om at stå for driften af SkoleGPT i vores danske datacentre.
Vi har gennem mange år opbygget en robust og sikker
it-infrastruktur, så vi kan tilbyde højt sikrede løsninger.
Med datacentre placeret i Danmark har vi fuld kontrol
over både systemer og data, og ingen data forlader landets grænser.
Det betyder, at SkoleGPT udelukkende drives i Danmark,
og som en ekstra sikkerhedsforanstaltning sørger vi for,
at ingen af elevernes data bliver gemt.
Med SkoleGPT har skolerne derfor mulighed for at
arbejde med AI uden risiko for datalækager. Det gør
platformen til det ideelle redskab til at arbejde med
teknologiforståelse i undervisningen.
Kræver særlig hardware
Ud over et højt sikkerhedsniveau har vi specialiseret
hardware, der understøtter udvikling og drift af AI i alle
vores datacentre.
SkoleGPT er et stærkt eksempel på,
hvordan ansvarlig brug af AI kan integreres
i uddannelsessystemet, samtidig med at
datasikkerhed prioriteres højt.
Christian Boesgaard, udviklingschef i DBC DIGITAL
En af udfordringerne er at håndtere de store sprogmodeller, som udgør kernen i den AI, SkoleGPT bygger på.
Det kræver særlige processorer og et e昀昀ektivt system.
Vores datacentre er baseret på open source-systemet
Kubernetes og har computere med såkaldte GPU’er. Det
gør os i stand til at træne sprogmodeller og automatisere udrulning, skalering og styring af containerbaserede applikationer. Med andre ord giver vores platform
os mulighed for e昀昀ektivt at drive produkter, der bruger
store sprogmodeller, som SkoleGPT.
Kombinationen af høj sikkerhed og understøttelse af
store sprogmodeller gør os til den ideelle samarbejdspartner for SkoleGPT.
Prøv SkoleGPT
SKOLEGPT
11